![]() |
Født 26.02.71 Jeg er violinist, sanger og komponist og jeg er nok hvad man kan kalde en alsidig musiker. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at spille i diverse meget forskellige sammenhænge - med lige stor kærlighed til musikken. Udover Tangueros spiller jeg bl.a med Tumult (dansk folkrock), Svøbsk (dansk folkemusik - traditionel og kontemporær), Jug of Punch (irsk folkemusik) og Mariachi Sol (mexikansk mariachimusik). Jeg har også arbejdet en del med teatermusik på bl.a Teatret Katakomben i Odense, Aalborg Teater og Mari-Brolin-Tani Danseteater i Århus (bl.a. i orkestret: Tango Z). . Jeg begyndte at spille kornet med min bror i det lokale FDF-korps som 6-årig, men skiftede til violin som 12-årig. De næste mange år spillede jeg klassisk musik, indtil jeg som 18 årig i en periode kastede noderne overbord og begyndte at eksperimentere med andre måder at spille og udtrykke mig på. Det var den irske folkemusik og den argentinske tango, der optog mig mest i starten, men jeg blev også gradvist mere og mere interesseret i hvordan min egen danske musikkultur mon lød, eftersom jeg stort set intet kendte til den. Så derfor endte jeg med at være studerende på Det Fynske Musikkonservatorium på Folkemusiklinien i fire år med violinen som hovedfag. Det var en stor inspiration for mig. Mens jeg gik på konservatoriet var jeg med i flere tangoprojekter (bl.a Gruppo Cruzado). På folkemusiklinjen har jeg bl.a. arbejdet meget med forholdet mellem dans og musik, et forhold som er perfektioneret og rigt facetteret indenfor den argentinske tango. Jeg gik på den første årgang på folkemusiklinien og afsluttede med et brag af en koncert i juni 2002 (hvor Tangueros bl.a. medvirkede!). Derudover er jeg Bachelor i Musikvidenskab. Her har jeg bl.a. fordybet med i Astor Piazzollas musik med en afhandling om Tango Nuevo. ________________________________________ Mail til Jørgen på jorgen@tangueros.dk |